
Flere og flere overvejer at flytte i seniorbofællesskab
Et seniorbofællesskab styrker livskvaliteten i alderdommen. Derfor søger flere seniorer mod fællesskabet. Omkring 80.000 ældre på landsplan overvejer at flytte i et seniorbofællesskab inden for de næste fem år.
Selv om man er fyldt 60 år, er det ikke ensbetydende med, at man er faldet sammen i sofaen. Tværtimod er der fart på seniorerne. De vil nyde livet til fulde, efter børnene er flyttet hjemmefra. Drømmen om en god alderdom handler også om, hvordan man bor og derfor overvejer flere og flere at flytte i seniorbofællesskab. Seniorer ønsker et aktivt liv med oplevelser sammen med andre.
Ønsket om større frihed betyder også, at kapitalen ikke skal låses i en bolig i seniorårene. De opsparede penge skal nemlig bruges på oplevelser og rejser mere end på dyre boliger.
Alt det betyder, at flere og flere seniorer fået øjnene op for seniorbofællesskaber. Ikke mindst enlige eller seniorer, som har mistet deres partner, overvejer i højere grad et seniorbofællesskab.
45% af seniorer svarer, at et seniorbofællesskab er en relevant mulighed for dem
23% af de 50-75-årige har konkret interesse i at bo i seniorbofællesskaber.
Farvel til hus og have – goddag til fællesskab og tryghed
Og man kan måske godt tilføje ordet ’igen’. For dagens seniorer var netop børn eller unge, da kollektivet og andre bofællesskaber stod i fuldt flor i 60’erne og 70’erne. De søger nu at vende tilbage til det sociale fællesskab som en ideel løsning i alderdommen.
Det er der flere årsager til. Nogle af de mest oplagte er følgende:
- Færre forpligtelser og mindre arbejde med hus og have
- Færre økonomiske midler bundet i boligen
- Fællesskab og tryghed i hverdagen
- Vil gerne undgå at blive ensom
- Større frihed til rejser og oplevelser (frigive opsparede penge i bolig)
Større livskvalitet og mindre ensomhed
I 2040 vil hver 4. dansker være over 60 år, så både for de ældre selv og for samfundet kan seniorbofællesskabet være en rigtig god idé.
Ifølge Realdania viser undersøgelser nemlig, at bofællesskaber kan være med til at styrke livskvaliteten; øge tryghed og være med til at bekæmpe ensomhed hos ældre. Hertil ser man, at ældre har markant mindre behov for offentlig hjælp og pleje end jævnaldrende. Netop det giver god mening i et samfund, hvor antallet af seniorer på 50+ stiger kraftigt, og ressourcerne i samfundet har svært ved at følge med.
93% af beboerne i seniorbofællesskaber fortæller, at de oplever øget livskvalitet.
76% oplever bedre sociale relationer, og at de har mere kontakt med deres naboer
69 % oplever, at det er trygt at bo tæt på andre i et seniorbofællesskab.
Selv om der er øget fokus på seniorbofællesskaber, og antallet af bofællesskaber er steget fra 219 i 2016 til mindst 385 i 2023, så kan det endnu ikke mætte efterspørgslen hos seniorerne. Tendensen viser nemlig, at 80.000 ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, og at antallet kan vokse til 140.000 i 2040 (VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2016)
Kilder:
Rapport: Befolkningsudvikling og seniorboliger /Realdania og COWI)
Analyse af demografiske effekter af seniorboligprojekter, april 2022
Kortlægning af seniorbofællesskaber 2022
Rekord år for antal nye boliger i seniorbofællesskaber i Danmark, 26. april 2023
Nyheder

Fredensborghusene: ”Her spiser man aldrig alene”
Om at bo i et seniorbofællesskab – Karin Bjerre Madsen, Fredensborghusene ”Her spiser man aldrig alene” Karin Bjerre Madsen følte sig lidt som Karin på sin første skoledag igen, da

Portræt: Den globale landsby i Fredensborg
Portræt af Fredensborghusene Den globale landsby i Fredensborg I 1960’erne hyrede Danes Worldwide den nyopkomne danske arkitekt Jørn Utzon til at tegne en kollektivbebyggelse for danskere, som kom hjem efter

Avis: Fond ville bygge seniorboliger midt i byen: Men de synes kommunen gør alt for at standse projektet
Avis: Fond ville bygge seniorboliger midt i byen: Men de synes kommunen gør alt for at standse projektet Det lød rigtigt godt i februar 2021, da Den Selvejende Institution Skansedal

Kæmpe interesse for Lanternehuset i Hillerød
Kæmpe interesse for Lanternehuset i Hillerød Vi oplever lige nu en stor interesse for Lanternehuset i Hillerød. Er du også interesseret, så læs med her. Efter et borgermøde i Hillerød

Hvor skal olde bo? Se debat om fremtidens ældrepleje på Fyn
Hvor skal olde bo? Se debat om fremtidens ældrepleje Debatten raser lige nu på Fyn. For hvornår kan man forvente at få en plejehjemsplads? 94-årige Else Dinesen kan ikke komme

Ny daglig leder på plejehjemmet Birkebo i Helsingør
Ny daglig leder på plejehjemmet Birkebo i Helsingør Ulla Lindegaard Hjorth er pr. 1. april tiltrådt som ny plejehjemsleder på plejehjemmet Birkebo i Helsingør. Hun har arbejdet med stort set