Ryetbo Plejehjem

Plejebolig i skønne rammer

Ryetbo Plejehjem er et selvejende, moderne plejehjem i Værløse med skønne, fysiske rammer i nyt og ældre byggeri.

På Ryetbo Plejehjem ser vi mangfoldighed som en værdi. Vi bestræber os derfor på at møde det enkelte menneske, hvor det er.

Ryetbo Plejehjem skal være et godt sted at være – hver dag. Et godt samarbejde mellem beboere, pårørende og personale er forudsætningen for, at beboerne trives og kan føle sig trygge og velkomne i de mangfoldige fællesskaber, som vi etablerer på Ryetbo Plejehjem.

Ryetbos værdigrundlag er baseret på ‘Tantetesten’, som personalet navigerer ud fra hver eneste dag. Tantetesten går i al sin enkelthed ud på at behandle andre, som du vil behandle din egen tante, mor eller bror. 

Ryetbo har et godt samarbejde med lokalsamfundet og godt 55 frivillige, som kommer i huset for at hygge med beboerne. Her er en høj faglighed og mange års kontinuitet i plejen med et meget lavt sygefravær. Ryetbo har sygeplejersker hele døgnet og er et stort uddannelsessted. 

Boligerne

Ryetbo Plejehjem består af en arkitekttegnet bygning med skønne boliger fordelt på tre etager, som har en god udsigt. 

Her er i alt 108 boliger (35-38 boliger på hver etage). Hver plejebolig har eget bad og toilet. Plejehjemmet har eget køkken. 

Ryetbo Plejehjem er nabo til Kollektivhuset Ryetbo – et seniorbofællesskab.

Ryetbo plejehjem
Ryetbo faciliteter

Faciliteter

Ryetbo ligger i gå-afstand til centrum af Værløse og tæt på skov og sø. Ryetbo har inspirerende rammer og faciliteter som bl.a.

  • Gårdhave
  • Sansehave
  • Pavillon
  • Café
  • Opholdsstue
  • Musiklokale
  • Fysioterapi
  • Tandpleje
  • Fodterapeut
  • Frisør

Aktiviteter

Ryetbo har mange aktiviteter og mange frivillige. Her er nogle af de aktiviteter, Ryetbo laver:

  • Morgensang
  • Gåture
  • Højtlæsning
  • Gymnastik
  • Besøgshund 
  • Banko
  • Gudstjeneste
  • Udflugter med bus
  • Kreative aktiviteter 
  • Bagning
  • Fredagsbio
  • Cykelture
  • Musik
  • Aktiviteter efter årstiden
Ryetbo aktiviteter
Søg bolig Ryetbo

Ønsker du plads på Ryetbo Plejehjem?

Ønsker du at bo på Ryetbo Plejehjem, kan du eller dine pårørende henvende jer til Visitationen i Furesø Kommune. Visitationen står for at godkende nye beboere til boligerne. Skriv til visitationen@furesoe.dk.

Pårørende og plejehjemskandidater, der endnu ikke er visiteret til Ryetbo Plejehjem, kan få en rundvisning. Se mere på Ryetbo.dk eller kontakt plejehjemmet.

Kontakt os

Ryetbo Plejehjem
Ryetvej 20
3500 Værløse
Kontor: 29299202
Ryetbo.dk

Ryetbo plejehjem logo