Lanternehuset
Hjem » Lanternehuset
Moderne kollektivbebyggelse i Hillerød
Den Selvejende Institution Skansedal under Frembo, ønsker at opføre et 55+ bofællesskab i Slangerupgade 44-46 på hjørnet over for Føtex.
Den selvejende institution Skansedal ejer i dag grundene Slangerupgade 44 og 46. Grundene ligger centralt i Hillerød (nabo til Føtex) med kort adgang til byens centrum og rekreative områder ved Frederiksborg Slot.
Her ønsker man at nedrive det eksisterende byggeri og i stedet opføre et seniorbofællesskab med 25 boliger for ældre par og enlige på 55 år og derover.
Byggeprojektet er p.t. udskudt til 2027, da der afventes byggetilladelse fra Hillerød Kommune
Boligerne
Seniorbofælleskabet har fået navnet ’Lanternehuset’ fordi man gerne vil skabe en oplevelse af et hus, man skal følge sig draget af. Et hus som ’lyser i mørket’. Lanternehuset skal således være et robust og imødekommende hus.
Lanternehuset skal rumme 2- og 3-værelseslejligheder med eget køkken og bad, eget udeareal og opbevaring samt attraktive fællesområder. Her kan man bo små i en overskuelig bolig som ældre, men leve stort og nyde godt af fællesskabet.


Faciliteter
Rammerne skal byde på bl.a.
- Fælleskøkken
- Solterrrasse og køkkenhave
- Træningssal
- Mulighed for delebiler
- Loungeområde og bibliotek
- Hobbyrum/værksted,
- Vaskerum m.m.
I det hele taget tænktes der i fleksible rum med formål der tilpasses beboerne.
Fællesspisning og aktiviteter
I Lanternehuset skal der være plads til ro og eftertænksomhed og samtidig være mulighed for fællesskab og deleordninger.
Huset og haven skal give mulighed for åndelige stimuli som yoga, meditation, læsning.


Ønsker du at bo i Lanternehuset?
P.t. er der ingen ventelise for Lanternehuset.
Lanternehuset
Boliger:
34
Boligareal:
60-80 m2
Stiftelsesår:
Forventes 2028
Adresse:
Slangerupgade 44-46, Hillerød
Hjemmeside:
Ingen
Kontaktinfo:
info@frembo.dk
(Vi kan ikke oplyse mere end der står på hjemmesiden)

