Hjem » Ejerforeninger for kollektivbebyggelser
Ejerforeninger for kollektivbebyggelser
Bliv medlem af Frembo – og opnå fordele som ejerforening
Frembo er ikke en traditionel kommerciel drevet organisation med profit som det bagvedliggende incitament til udbydelse af serviceydelser. Dette lader vi andre boligforeninger m.fl. om. FREMBO er en værdibaseret forening med særligt blik for den kollektive tankegang.
Som medlem af Frembo får I adgang til en række konkrete fordele, der understøtter både den daglige drift og den langsigtede udvikling.
Tryg og værdibaseret ledelse
Frembo udpeger bestyrelsesmedlemmer til lejeboligdelen i kollektivbebyggelser. Det sikrer en bestyrelse, der arbejder ud fra kollektivhusets værdier og med blik for helheden.
For jer som ejerforening betyder det større stabilitet og beslutninger, der understøtter fællesskabet, fællesfaciliteterne og ejendommens langsigtede værdi.


Professionelt netværk for drift og ledelse
Som medlem får I adgang til et stærkt fagligt netværk for både varmemestre og restaurationschefer.
Her kan deles erfaringer og løsninger fra andre kollektivhuse, hvilket kan føre til mere effektiv drift, højere kvalitet og færre fejl i hverdagen.
Der kan naturligvis også etableres samarbejdsaftaler som fx vikarordninger m.v.
Økonomiske fordele gennem samarbejdsaftaler
Frembo medlemshuse har indgået samarbejdsaftaler med en række underleverandører bl.a.:
- VVS- og el-installatører
- Tag- og facadeleverandører
- Advokater med speciale i bolig- og foreningsret.
Det kan give jer konkrete besparelser på både drift, vedligeholdelse og rådgivning.


Styrket salg og synlighed
Ved salg af ejerboliger hjælper FREMBO med at synliggøre kollektivhusets særlige kvaliteter og værdier. Det gør det lettere at tiltrække købere, som aktivt ønsker fællesskab og kollektiv livsform.
Kun gennem et medlemskab af FREMBO opnås mulighed for eksponering af boliger til medlemmer af Danes Worldwide der tæller mange udenlandsdanskere som efter en periode i udlandet vender tilbage til Danmark og i den forbindelse søger bolig.
Et stærkere bestyrelsesarbejde
Bestyrelsen får adgang til vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af kollektivhuse. Det giver større tryghed i beslutningerne og adgang til løsninger, der allerede er afprøvet i praksis.
Frembo har bl.a. udarbejdet en bestyrelseshåndbog, som er særligt målrettet bestyrelser i foreningens medlemshuse.


Støtte til lokal beredskabsplanlægning
Frembo kan understøtte arbejdet med beredskabsplanlægning i jeres kollektivbebyggelse og dermed bidrage til øget tryghed blandt beboerne i en tid præget af usikkerhed. Det kan fx handle om håndtering af udefrakommende hændelser, krisesituationer eller andre forhold, der kan udfordre hverdagen i et kollektivhus.
Med udgangspunkt i fællesskabets værdier og beboernes behov bidrager FREMBO med sparring, der styrker forberedelse, overblik og fælles handlekraft – og som samtidig understøtter den enkelte og fællesskabet under usædvanlige omstændigheder.
